DS Energy søger kollega til
Salg & KAM indenfor energiledelse
DS Energy arbejder med nogle af Danmarks dygtigste virksomheder og deres grønne omstilling. Vi måler energi og forbrug på installationer og maskiner og hjælper kunderne med at sænke energiforbruget, omkostningerne og CO2 aftrykket.
DS Energy mestrer hele processen fra analysen af bygning & produktion over selve målingen og sikker trådløs dataopsamling til præsentation af dataanalyse i egen software-platform. Kunderne bruger løsningen til at forbedre energiforbruget i driften, finde fejl og uregelmæssigheder samt lave CO2 opgørelser og ESG-rapportering.
Virksomheden er grundlagt i 2016, og vi er netop blevet kåret som gazellevirksomhed for 1 måned siden. Vi er nu 7 ansatte – de 2 næste er på trapperne, og vi fortsat ambitiøse vækstplaner både her i Skandinavien og på udvalgte europæiske markeder.
Masser af spændende opgaver
DS Energy får mange spændende opgaver over hele landet. Vi har brug for en dygtig kommerciel kollega, der kan arbejde med både eksisterende og nye kunder. Vi har en del efterspørgsel fra eksisterende kunder, og det kræver i første omgang en god ny kollega – som sideløbende også kommer til at skabe ny-salg. Vi har en meget stærk løsning, der er let at forstå og hurtig at implementere. Vi får meget positivt feedback fra vores suveræne kunder – og løsningen er let at forstå og forklare. Det er en god måde at komme i gang på, men vi forventer også, at du ret hurtigt kan gå i gang med at skabe nye kunder. Opgaverne er typisk:
- Udvide aktiviteter med de nuværende kunder indenfor energiledelse
- Sørge for at forespørgsel og ordre ”lander” rigtigt i huset
- Arbejde tæt sammen med vores teknikere, når udførelsen af opgaven skal planlægges
- Prissætning af både hardware, software og serviceydelser
- Udvikle og strukturere salgsværktøjer (CRM, præsentationer, skabeloner etc.)
- Arbejde med ny-salg til kunder indenfor produktion og bygningsdrift over hele Danmark
Du vil få en meget tæt sparring omkring salg af konceptet. Vi har en velfungerende pakke af værktøjer og processer, hvor kunden hurtigt kommer alle tingene igennem og kan få priser og proces til sin beslutning.
Dine kvalifikationer og kompetencer
DS Energy er en udviklingsvirksomhed, hvor tingene går stærkt. Vi er nu i en fase, hvor visse processer og arbejdsgange skal optimeres. Salget har indtil nu været varetaget af den ene af ejerne, men nu udvides salgsaktiviteterne både herhjemme og i udlandet. Selvom vi er en teknologivirksomhed, har vi en meget kommerciel kultur – og vi bruger meget tid på at tale med kunderne og udvide samarbejdet, ligesom der sagtens kan være 8-10 nysalgsmøder med kunde-emner på en uge. Du har derfor en meget stærk salgs-åre, og trives bedst med at tale med kunder og leads meget af din tid. Vi kigger efter:
- Erfaring med salg af tekniske produkter
- Selvom du har gå-på-mod og drivkraft, er du også grundig
- Du arbejder struktureret og disciplineret – og ved, at et godt salg kan tage lidt tid
- Du vil gerne forstå kundens problemstilling, så du kan være med til at designe løsningen
- Du taler engelsk, da mange af vores kunder er internationale
- Du formidler seriøst og klart på møder, du deltager i.
- Du kan skrive, så man kan forstå det
Og…. så er du ikke uden humor og tager gerne del i drøftelser og diskussioner på kontoret, der godt kan summe af liv.
Hos DS Energy er rammer og forhold i orden. Gode lokaler, kantineordning, pension, sundhedssikring – og stor åbenhed. Du kan tjekke mere på www.dsenergy.dk.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Vi har ingen fastlagt en ansøgningsfrist. Vi kigger løbende på feltet og holder også løbende samtaler. Så send gerne din ansøgning til Jarl Gorridsen. Og hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet, så kan du også ringe til Jarl Gorridsen på 53 61 46 61 – ellers tager vi det hele til en eventuel samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig.